fredag den 5. maj 2017

En rød tråd

- eller skulle jeg sige brun ?

Temaet for vores bryllup skulle ikke være noget fancypancy - til gengæld søgte jeg inspiration ud fra nøgleord som Rustic - Boheme - Vintage - og selvfølgelig DIY. 
Jeg har googlet - søgt på pinterest og fundet inspiration på instagram.


Jeg siger 'brun tråd' fordi vi har brugt genbrugspapir som gennemgående materiale
- det har vi så spicet op med farverne hvid og rosa - og mørkeblå til brudefølgets tøj.
Vi brugte hvide og brune fjer på indbydelser, takkekort og på kage (sukkerfjer, bare rolig - ingen bakterier)
Hvid er jo en bryllupsfarve i og med at den er på kjolen, så der supplerede vi med mere hvidt som f.eks. blomsten brudeslør og hvide duge, hvide blonder


Derudover havde jeg brugt rosa til en detalje på en lille æske gæsterne fik og til slikket i slikbuffeten.



Mine bryllupssko var rosa og uden Ken vidste noget om dette, havde han bestilt en hæklet butterfly i rosa - og valgt rosa til brudebuketten. Jeg tror lidt han havde luret at jeg lurede farven af i forskellige sammenhæng, men jeg nåede jo aldrig rigtig at sætte den i spil til nogle store ting, så det var lidt tilfældigt at vi landede der
begge to 



For at fuldende det rustikke bryllupstema, havde vi mangle detaljer - I ser et udsnit herunder, men mere kan findes i diverse opslag vedrørende brylluppet.
En gammel løgkasse som blev brugt til bordplansoversigt, med hjemmelavede/hjemmeprintede
polarid-lignende fotos med navn - og kælenavne (det skal ikke være så stift alt sammen)

En gammel sodavandkasse blev sat op på terassen med et par tæpper i


Gamle zinkbaljer med isterninger og diverse drikkevarer.


En træstub med hjemmelavet kryds og bolle som underholdning under receptionen

lørdag den 29. april 2017

Reception - bon appetit

Jeg har faktisk kun været til et enkelt bryllup i hele mit voksen-liv, men vi var begge enige om at opbygningen af vores bryllup skulle være som opbygningen af det bryllup.
Vi ønskede en reception efter vielsen, hvor der almost var åben for anyone og hvor børnene kunne være med. Børnene skulle nemlig ikke være med til aftenens fest - når man har fire af slagsen ved man udemærket at fokus ikke ville komme til at ligge på kærlighed men på børn.
Vi endte med ca. 60 gæster til receptionen og folk havde heldigvis fortalt at de kom, sådan at vi kunne planlægge ift. lidt godt til ganen :)

Da vi ankom til receptionen, efter at have været ude at få taget billeder, blev vi mødt af en ris-regn.
Kirken havde frabedt sig ris og vi havde derfor sørget for små sæbebobler dertil.
Min mor havde dog i al hemmelighed sørget for små risposer til alle - sådan en lille traditionel bryllupsdetalje som jeg ikke anede at jeg ville blive så glad for, men det gjorde jeg. I det hele taget er jeg meget rørt over den hjælp vi fik til forberedelser og alle de tanker folk havde gjort sig før brylluppet - for at glæde os (her taler vi ikke om pyntning af vores hus med ris og toiletpapir, undertøj i fryseren osv... - ej okay, det hører sig også til)



Vi havde handlet ind til tapas (og min søde svigerinde bagte det lækreste foccaciabrød mens hun gjorde sig klar om morgenen - hvor er vi i grunden heldige)
Serveringspersonalet havde pyntet baren fint op til et en lille ta' selv bar som folk var startet på mens vi var ude at blive foreviget på fotoshoot.


         

Foruden tapas, havde vi også anrettet en lille slikbuffet. Sådan en slikbuffet har jeg længe drømt om at lave så der var intet overladt til tilfældighederne - slikket var indkøbt efter udvalgte farver og det var stillet klar i diverse glas/fade med træskeer i, så serveringspersonalet kun skulle fjerne poserne #kontrolfreak tænker I nok... True



 


Der var slik i massevis - også efter brylluppet - og det har med garanti været dyrt og unødvendigt, men det var en detalje jeg ikke ville have undværet. Slikposerne bestilte jeg på ebay og så lavede jeg små mærkater til, printede og limede på. Der var to forskellige tekster "love is sweet - take a treat" som I kan se her, og nogle hvor der stod "oh sweet sweet love". 
 Ken er falster-barn og jeg er fra lolland, så vi har begge lært at elske Gammel Have. Det gode ved drinken ift. velkomstdrink, var at børnene kunne få nøjagtigt det samme som de voksne - blot uden alkohol - og når man har store børn er det altså enormt vigtigt (for dem) at de ikke får serveret noget der synligt er anderledes.

Vi ønskede at åbne gaver til receptionen sådan at alle gæster kunne være med til at se.
Bryllupskagen ønskede vi også at servere til receptionen - jeg tror af en eller anden grund, at folk sætter mere pris på kage efter to glas velkomstdrinks end efter to flasker rødvin - eller sådan noget ;-)



Kagen var lavet af en sød og dygtig dame som min søster kender - vi havde valgt en ferrero rocher mousse samt en syrlig mousse (vidst nok noget lime, men det husker jeg ikke helt)
Kagen var smurt ind i smørcreme for at give et rustikt look og pyntet med lidt fjer da begge disse elementer var gennemgående gennem hele brylluppet.
Den lidt skæve cake-topper er et lille DIY projekt af nogle plastik bogstaver der er limet sammen og limet på pinde... Det var meningen at den skulle være lidt lavere, cake-topperen, men det kunne serveringspersonaet jo ikke vide da de satte den i :)

fredag den 28. april 2017

Sådan en herlig dag skal jo foreviges

Til at starte med havde vi talt om at spare på fotograf-posten og nøjes med at bede vores gæster om at tage ekstra billeder, men da der poppede et tilbud op på facebook om at blive fotograferet i kirke + valgfri location efterfølgende (til en god pris - mod at billederne måtte bruges til reklame bagefter) så blev planen ændret.
Forud for brylluppet havde vi et møde med Karsten hvor vi afstemte forventninger - og ideer. Allerede ved første møde var vi sikre på at have taget den rigtige beslutning.

Som tiden gik og planlægningen tog til, ændrede brylluppet sig lidt fra at være et budget bryllup til at blive et 'det kan vi da ikke undvære' og 'det skal vi da også have med' -bryllup. Økonomien skal vi slet ikke tale om, men jeg kan sige at jeg er glad for at vi ikke sparede på noget (!)
Nå men back to the point. Brylluppet voksede sig større og vi besluttede at vi derfor ikke kunne leve uden en fotograf til at forevige vores gæster. Valget faldt på Hannah, som vi kender gennem Luccas børnehave hvor hun både er mor og (en fantastisk) 'husfotograf'.

Hannah vender vi tilbage til, for først og fremmest tog vi jo i kirken hvor Karsten skød nogle fine billeder



Efter kirken kørte vi mod den location vi havde valgt.
For at gøre en lang historie kort havde jeg mailet med en mand der har den fedeste rustikke location i en gammel fabrikshal. Manden havde 8mdr før skrevet 'du skriver bare en mdr. i forvejen, så ved jeg om der er ledigt'. Mdr. inden skrev jeg så med manden, som var lidt uklar i meldingen men dog var hans sidste mail et spørgsmål om hvad tid vi kom - det tog jeg som en bekræftelse... Jeg tog fejl !
Da vi ankom til location var der helt slukket og døren var låst. PIS !Der fik vi godt nok travlt med at tænke i en pludselig plan B.
Vi blev enige om at sætte kurs mod en lille havn som har en virkelig smuk natur - fine omgivelser til bryllupsbilleder, og dog ikke det jeg havde håbet på. Jeg havde virkelig drømt om den der fede kontrast af det rustikke mod vores fine bryllupsoutfit.


Der stod vi så - smilede og kyssede på kommando foran flotte buske og ude på den fine lille badebro - kun en anelse ærgrelige over at plan A gik i vasken.
Lige der hvor vi parkeret havde jeg spottet en murstensbygning som kunne give, om ikke andet så ihvertfald en smule rustik stemning. De andre var med på planen og så fik vi hurtigt skudt et par billeder der.
Karsten havde så spottet et andet 'rustikt' spot - nemlig en ladbygning der var under istandsættelse. Karsten viste os et stillads vi kunne gå op på hvor han kunne tage et par billeder.
Men mer' vil have mer' og da jeg først var kommet op på stilladset kunne jeg se at bygningen var helt tom inden i - og så måtte jeg jo lokke de andre til at gå med mig ind.
Jeg er fuldstændig vild med de billeder Karsten fik taget af os i den gamle ladbygning 
Hvis I vil se mere til hans arbejde så kig her Karstenmeyer.dk

Efter den (lidt længere) tur, kørte vi tilbage til receptionen hvor Hannah allerede havde taget en masse billeder af både feststed, reception og gæster.
Da vi kom var Hannah med til at tage billeder af at vi åbnede gaver og spiste bryllupskage.
Ovenstående får I dog ikke nogle billeder af nu, for jeg synes både at pynt og al det spiselige kræver et bogindlæg for sig selv :)
Inden Hannah kørte fra os igen, lokkede vi hende med om i den fine store have som hører til Godset.
Vi fik taget billeder af alle brudepiger med deres partnere - Gom og forlover - brud og brudepiger - forældrebilleder - søskendebilleder og lidt andet. Jeg tilføjer et udsnit nedenfor






Er I interesseret i at se mere til Hannahs arbejde så tjek Kidzphoto

onsdag den 9. november 2016

Vielse 10.09.2016


Imorgen siger kalenderen 10.11.2016 og vi har været gift i to måneder. 

Det må være på tide at blogge lidt om vores fantastiske dag.
Jeg vil starte med et indlæg omkring kirken som måske mest af alt omhandler en masse følelser.


Da vi skulle vælge salmer havde vi en idé om hvilke salmer vi gerne ville have med så vi gik ind på hjemmesiden Dendanskesalmebogonline hvor man kan høre melodien og se teksten. Det kan altså godt anbefales.  Selvom vi havde en god idé om hvilke salmer der passede til os, var det stadig rart at høre melodien, føle stemningen og dermed blive bekræftet i at det var dem vi skulle bruge.

Hvis vores bryllup skulle ligges under en kategori, ville det nok blive DIY-bryllup.
Invitationen var (som I måske har set i dette tidligere indlæg) hjemmegjort og på selve dagen mødte gæsterne DIY's fra start til slut.
Det første DIY projekt der mødte gæsterne var en salmeoversigt.
Papiret er genbrugspapir og der er anvendt samme skrifttyper som på alle andre bryllups DIY's sådan at der kom en rød tråd gennem det hele - i mine øjne var det ret vigtigt med en rød tråd når nu brylluppet var præget af så mange DIY's.
Der skal nok komme mere om rød tråd og bryllupstema i et senere indlæg.Midt på papiret sad en 'kleenex' til dem som skulle for brug for det - det tror jeg ihvertfald der var et par stykker der fik brug for  :)

Forneden på papiret var der et lille sort/hvid billede af Klosterkirken - redigeret så det også passede til temaet og var med til at give en helhed.

Hvad der startede et sjovt og ikke så bogstaveligt forslag om at fire veninder skulle gå i matchende kjoler foran mig op af kirkegulvet, som et hver andet amerikansk bryllup, endte faktisk med at være noget af det der betød mest for mig i sidste ende.



Jeg har altid vidst børnene skulle gå foran mig - både bonus og biologiske. Det var jo ikke børnene der skulle giftes men de skulle vide at det også var deres dag. Hele betydningen af brylluppet, for mig, har været at blive en rigtig 'familie'. Jeg ved egentlig ikke hvad der ligger i det, jeg har altid haft en eller anden ide om at man er en rigtig familie når mor og far er gift og har samme efternavn. Det er nok en lidt fjollet følelse og det er jo ikke nødvendigvis sådan andre har det.Anyways, at alle børnene var  med til at gå op af kirkegulvet var et must. 
Børnene skulle vide at de betyder alt i verden og at de er bindeledet mellem mig og deres far og derfor skulle de følge mig op til ham.

Okay okay - måske børnene er for små til at analysere så meget på en lille gåtur i kirken, 
men endnu engang er det noget der betød noget for mig.
At der kom et forslag om at mine fire veninder skulle foran mig ind i kirken var egentlig noget vi grinte af i starten. Det udviklede sig undervejs til kæmpe kjolekriser og tanker omkring hvorvidt det var en tåbelig idé med et brudefølge på otte personer.
- og endte ud i noget jeg ikke ville have været foruden ♥ 



Ken havde længe prøvet at få mig overtalt til at hilse på et lidt mere utraditionel måde når jeg kom op til ham.
Jeg havde hele tiden sagt nej, for alt i mig mener at man skal 'opføre sig pænt i kirken - meeeeen..
Da jeg så kom op og så ham stå der med sit kække smil og glimt i øjet var der bare noget i mig der alligevel ændrede mening - jeg knyttede hånden, rakte den frem mod Ken (og i et splitsekund fortrød jeg, vi havde jo ikke aftalt det så hvad hvis han ikke forstod hvad jeg ville) Ken knyttede hånden, stødte den mod min og 'pheeeeeew'..
Stemningen var hermed sat, ikke så formel, bare hyggelig og rar - lige i vores ånd.


Resten af vielsen var fantastisk - et par kiks ved alteret hvor vi hver især var meget ivrige for at knæle.

To gange ja -og et kys der blev taget lidt på forhånd :)
Overraskelse fra mig til Ken med en gammel kollega der sang Michael Bubles 'Everything'


- og vigtigst af en masse kærlighed  ♥