lørdag den 17. oktober 2020

Vi har set os lidt lun på en ejendom, som vi formoder I ejer.....

Efter at have lagt ideen om pumpestationen på hylden siden start forår, gik der ikke mange måneder før den tomme bygning med de store fine vinduer igen begyndte at være et samtaleemne.

16 + 17 Juni 2019:
Jeg besluttede mig for at sende en mail til sukkerfabrikken for så kunne vi få lagt nogle tal på bordet som kunne hjælpe os med indse at det ikke kunne blive en realitet - for det regnede vi jo bestemt ikke med.
Jeg fik dog et svar tilbage, allerede dagen efter, som umiddelbart ikke var helt afvisende....

Fredag d. 21 juni 2019
Vi tog mine forældre med på fremvisning og jeg kan love jer for at der var begejstring at spore da døren blev åbnet - i alt fald hos halvdelen af dem der var med (min mor var ikke imponeret - jeg er lidt i tvivl om hvad min far tænkte dengang)


Der gik ikke mange dage før banken var kontaktet - ikke at det hjalp det store, for ikke om de ville regne på noget som helst før vi havde solgt lejligheden... Anyways mailede vi lidt frem og tilbage med vores kontakt fra Sukkerfabrikken og til sidst tog vi chancen og sendte et uforpligtende bud afsted.
Der gik lige en sommerferies tid før end vi fik svar tilbage.

6 August 2019
"Hej Kathrine.
Jeg har sendt forespørgsel til Tyskland. 
Tidshorisont for et svar er grundet sommerferie 2-3måneder endnu"

Vi turde ikke gå videre med salg af lejligheden før end der var svar tilbage
- så nu var det bare at vente med tålmodighed...

torsdag den 1. oktober 2020

Der hvor drømmen begyndte

Der hvor det hele begyndte var faktisk helt tilbage til 2018.
Jeg gik rigtig mange ture gennem skoven, vi havde nemlig fundet en fin lille rute hvor der hjemmefra os er der ca 1.km til den ene 'indgang' til skoven, 1,5km gennem skoven og derefter lige under 1 km hjem igen.

På ruten spottede jeg en dag den gamle 'fabriksbygning' som jeg af en eller anden grund ikke havde lagt mærke til før - selvom den ligger lige i udkanten af vores bydel.
   

Jeg blev mere og mere forelsket i de store flotte støbejernsvinduer og sendte billeder til Ken når jeg gik forbi - det gør jeg desuden ofte når jeg går forbi et hus som jeg godt gad eje :)
Der gik ikke lang tid før jeg havde fanget Kens interesse 
- han begyndte ligeledes at slå vejen forbi og sendte billeder retur til mig

I januar 2019 fyldte nysgerrigheden så meget at  jeg begyndte et detektivarbejde for at finde ud af hvad den tomme bygning har været anvendt til - og hvem der ejede den.


Det skulle hurtigt vise sig at det var en mere kompliceret sag.
'Bygningen' havde en ejendomsvurdering på 83.000 og var en ejet af Nordic sugar.
Det fremgik dog ikke hvad bygningen havde anvendt til før i tiden.

Jeg oprettede en tråd, i relevant gruppe, på facebook for endnu engang at undersøge hvad den tomme bygning havde været anvendt til - og måske få en afklaring på hvorfor den stod tom

Hurtigt gik det op for os at bygningen var byens gamle pumpestation som havde forsynet sukkerfabrikken med vand fra den nærliggende å (derfra viste ejerskabet sig jo naturligt)
Vi googlede billeder af pumpestationer og mistede modet.

Alle billeder blev slettet og drømmen blev lagt på hylden.


lørdag den 1. september 2018

September

Jeg har lavet en simpel lille Septemberplanner som er klar til udprint
Den kan hentes her: Septemberplanner

søndag den 29. juli 2018

Sofadrømme til ministuen

Sidste efterår købte vi en mini-sofa til vores ministue
(eller kompromis-stuen som den også hedder) 
Til de som ikke kender til mini-stuen er den korte forklaring at vi gik på kompromis med stuen da vi valgte at gå igang med ombygning og renovering af lejligheden.
Vi valgte at bruge de to sammenhængende stuer til køkken-spisestue og prioriterede at børnene og vi skulle have hver vores værelse/soveværelse.
Det eneste rum der var tilbage i lejligheden, er et gennemgangsrum på 2sal - en repos med døre til tre værelser, et toilet og nedgang til 1sal.
Rummet er fyldt med skrå vægge/lofter og er på grund af de mange døre, lidt svær at indrette.
Vi købte en to personers sofa som passede lige ind mellem skråvæggen - og den ene dør på bagvæggen.
Det fungerer rigtig fint med mini-stuen.
Børnene gider ikke rigtigt se tv så der er rigeligt med plads til at Ken og jeg kan sidde sammen om aften - hvis børnene joiner os er sofaen stor nok til tre numser og ellers har vi en lænestol stående eller smider en madras på gulvet. Det fungerer fint - og der er så hyggeligt med de skrå vægge og fritlagte bjælker.





Jeg er dog imidlertid blevet forelsket i en ny sofa.
Jeg savner de brede armlæn fra vores gamle sofa - der kunne snildt ligge en mobil, stå en lille skål slik eller en dåsesodavand... You know, alt det der er rart at have ved hånden under en god serie.
Jeg savner også lidt den store chaiselong der var på den gamle sofa - den lille puf som vi har nu, er bare ikke helt det samme.

Min søster og hendes kæreste har den lækreste store sofa - alt for stor til min lille stue, men det var kun lige indtil jeg besøgte dem den anden dag og tænkte - hvad nu hvis jeg nøjes med to moduler.
En chaiselong modul på den lange led, med armlæn som afslutning og delen uden ryglæn til at gå under skråvæggen
- og så med den store lækre puf til.
Sofaen skulle selvfølgelig fyldes med nogle af de velourdrømme jeg nævnte her - især i det hjørne uden ryglæn.

Jeg har sat sofaen til salg.
Det er første skridt på vejen til at få drømmene til at gå i opfyldelse.

Du kan se de to moduler jeg vil bruge, herunder - og ellers kan du finde alle modulerne her