søndag den 29. juli 2018

Sofadrømme til ministuen

Sidste efterår købte vi en mini-sofa til vores ministue
(eller kompromis-stuen som den også hedder) 
Til de som ikke kender til mini-stuen er den korte forklaring at vi gik på kompromis med stuen da vi valgte at gå igang med ombygning og renovering af lejligheden.
Vi valgte at bruge de to sammenhængende stuer til køkken-spisestue og prioriterede at børnene og vi skulle have hver vores værelse/soveværelse.
Det eneste rum der var tilbage i lejligheden, er et gennemgangsrum på 2sal - en repos med døre til tre værelser, et toilet og nedgang til 1sal.
Rummet er fyldt med skrå vægge/lofter og er på grund af de mange døre, lidt svær at indrette.
Vi købte en to personers sofa som passede lige ind mellem skråvæggen - og den ene dør på bagvæggen.
Det fungerer rigtig fint med mini-stuen.
Børnene gider ikke rigtigt se tv så der er rigeligt med plads til at Ken og jeg kan sidde sammen om aften - hvis børnene joiner os er sofaen stor nok til tre numser og ellers har vi en lænestol stående eller smider en madras på gulvet. Det fungerer fint - og der er så hyggeligt med de skrå vægge og fritlagte bjælker.





Jeg er dog imidlertid blevet forelsket i en ny sofa.
Jeg savner de brede armlæn fra vores gamle sofa - der kunne snildt ligge en mobil, stå en lille skål slik eller en dåsesodavand... You know, alt det der er rart at have ved hånden under en god serie.
Jeg savner også lidt den store chaiselong der var på den gamle sofa - den lille puf som vi har nu, er bare ikke helt det samme.

Min søster og hendes kæreste har den lækreste store sofa - alt for stor til min lille stue, men det var kun lige indtil jeg besøgte dem den anden dag og tænkte - hvad nu hvis jeg nøjes med to moduler.
En chaiselong modul på den lange led, med armlæn som afslutning og delen uden ryglæn til at gå under skråvæggen
- og så med den store lækre puf til.
Sofaen skulle selvfølgelig fyldes med nogle af de velourdrømme jeg nævnte her - især i det hjørne uden ryglæn.

Jeg har sat sofaen til salg.
Det er første skridt på vejen til at få drømmene til at gå i opfyldelse.

Du kan se de to moduler jeg vil bruge, herunder - og ellers kan du finde alle modulerne her


onsdag den 25. juli 2018

Velourcrush

Jeg drømmer om en ny sofa -hvorfor kan I få en skrivelse om på et andet tidspunkt. 

Mens mange andre forelsker sig i bløde lækre veloursofaer er jeg stadig tilhænger af en lækker sofa i bomuldsstof - velourtrenden har dog alligevel vundet mit hjerte og jeg drømmer om at fylde sofaen med lækre velourpuder.

Vores bagvæg er mørkeblå og jeg er 50/50 om det kunne være flottest med gule/mørkegrønne nuancer eller rosa nuancer - begge valg kan matches med grå og/eller blå

3) oyoy
5) ellos
6) bungalow 



Anyways må jeg nok hellere skubbe pude-ønskerne til side før sofaen er i hus...

søndag den 18. februar 2018

Hverdagsglimt #1

Her til aften faldt jeg over en (for mig) ny blog, og jeg faldt over nogle indlæg hvor man ser udsnit af helt almindelige sms samtaler mellem Cecilie (som har bloggen) og hendes mand.

Ken og jeg sms'er også en del sammen - noget af det er sjovt og hyggeligt, andet er bare hverdagstrummerum.
Måske I kan få et lille smil på læben, eller kan genkende jer selv i nogle af situationerne.

I alt fald kommer der lidt hverdagsglimt i form af sms samtaler.







fredag den 5. maj 2017

En rød tråd

- eller skulle jeg sige brun ?

Temaet for vores bryllup skulle ikke være noget fancypancy - til gengæld søgte jeg inspiration ud fra nøgleord som Rustic - Boheme - Vintage - og selvfølgelig DIY. 
Jeg har googlet - søgt på pinterest og fundet inspiration på instagram.


Jeg siger 'brun tråd' fordi vi har brugt genbrugspapir som gennemgående materiale
- det har vi så spicet op med farverne hvid og rosa - og mørkeblå til brudefølgets tøj.
Vi brugte hvide og brune fjer på indbydelser, takkekort og på kage (sukkerfjer, bare rolig - ingen bakterier)
Hvid er jo en bryllupsfarve i og med at den er på kjolen, så der supplerede vi med mere hvidt som f.eks. blomsten brudeslør og hvide duge, hvide blonder


Derudover havde jeg brugt rosa til en detalje på en lille æske gæsterne fik og til slikket i slikbuffeten.



Mine bryllupssko var rosa og uden Ken vidste noget om dette, havde han bestilt en hæklet butterfly i rosa - og valgt rosa til brudebuketten. Jeg tror lidt han havde luret at jeg lurede farven af i forskellige sammenhæng, men jeg nåede jo aldrig rigtig at sætte den i spil til nogle store ting, så det var lidt tilfældigt at vi landede der
begge to ♥



For at fuldende det rustikke bryllupstema, havde vi mangle detaljer - I ser et udsnit herunder, men mere kan findes i diverse opslag vedrørende brylluppet.
En gammel løgkasse som blev brugt til bordplansoversigt, med hjemmelavede/hjemmeprintede
polarid-lignende fotos med navn - og kælenavne (det skal ikke være så stift alt sammen)

En gammel sodavandkasse blev sat op på terassen med et par tæpper i


Gamle zinkbaljer med isterninger og diverse drikkevarer.


En træstub med hjemmelavet kryds og bolle som underholdning under receptionen