torsdag den 4. februar 2021

Hr. og fru sø og skovejer.

Efter at have aftalt pris var der en del ting som skulle på plads, det er ikke bare sådan lige at købe en matrikel som er ejet af et stort firma. 

Det tog en del mdr. at få alle papirerne på plads og undervejs blev vi ringet op af ejendomsmægleren. 

Hvis I vil, er matrikel 88b også jeres - det er 3461m2 sø og skov... 

Øh ja tak lød svaret prompte og i flere mdr. drømte vi om at være 'hr. og fru sø og skovejer'. 
Vi drømte om privat fiskedam - at sejle i kajak op til netto og handle (søen går nemlig ud i åen og går hele derop) - om shelter i vores del af skoven og så videre.... 

Det var lige ind til vi fik første udkast til en købsaftale - så slog det os hvor stort et arbejde vi kunne få ved at skulle holde den store grund pæn også.  Hvor irriterende det ville være at andre skulle gå og ødelægge vores grund, smide affald osv. - at vi måke kunne blive pålagt merudgifter hvis søen eksempelvis skulle renses for forurening eller lignende... 
Da vi havde tænkt alle de scenarier igennem blev vi enige om at takke nej. 

Søen ligger jo alligevel lige i baghaven og vi kan jo bare gå derom hvis vi vil. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar