Vielse 10.09.2016

Imorgen siger kalenderen 10.11.2016 og vi har været gift i to måneder. 

Det må være på tide at blogge lidt om vores fantastiske dag.

Jeg vil starte med et indlæg omkring kirken som måske mest af alt omhandler en masse følelser.

Da vi skulle vælge salmer havde vi en idé om hvilke salmer vi gerne ville have med så vi gik ind på hjemmesiden Dendanskesalmebogonline hvor man kan høre melodien og se teksten. Det kan altså godt anbefales.  Selvom vi havde en god idé om hvilke salmer der passede til os, var det stadig rart at høre melodien, føle stemningen og dermed blive bekræftet i at det var dem vi skulle bruge.

Hvis vores bryllup skulle ligges under en kategori, ville det nok blive DIY-bryllup.

Invitationen var (som I måske har set i dette tidligere indlæg) hjemmegjort og på selve dagen mødte gæsterne DIY's fra start til slut.

Det første DIY projekt der mødte gæsterne var en salmeoversigt.

Papiret er genbrugspapir og der er anvendt samme skrifttyper som på alle andre bryllups DIY's sådan at der kom en rød tråd gennem det hele - i mine øjne var det ret vigtigt med en rød tråd når nu brylluppet var præget af så mange DIY's.

Der skal nok komme mere om rød tråd og bryllupstema i et senere indlæg.Midt på papiret sad en 'kleenex' til dem som skulle for brug for det - det tror jeg ihvertfald der var et par stykker der fik brug for  :)

Forneden på papiret var der et lille sort/hvid billede af Klosterkirken - redigeret så det også passede til temaet og var med til at give en helhed.

Hvad der startede et sjovt og ikke så bogstaveligt forslag om at fire veninder skulle gå i matchende kjoler foran mig op af kirkegulvet, som et hver andet amerikansk bryllup, endte faktisk med at være noget af det der betød mest for mig i sidste ende.

Jeg har altid vidst børnene skulle gå foran mig - både bonus og biologiske. Det var jo ikke børnene der skulle giftes men de skulle vide at det også var deres dag. Hele betydningen af brylluppet, for mig, har været at blive en rigtig 'familie'. Jeg ved egentlig ikke hvad der ligger i det, jeg har altid haft en eller anden ide om at man er en rigtig familie når mor og far er gift og har samme efternavn. Det er nok en lidt fjollet følelse og det er jo ikke nødvendigvis sådan andre har det.Anyways, at alle børnene var  med til at gå op af kirkegulvet var et must. 

Børnene skulle vide at de betyder alt i verden og at de er bindeledet mellem mig og deres far og derfor skulle de følge mig op til ham.

Okay okay - måske børnene er for små til at analysere så meget på en lille gåtur i kirken, 

men endnu engang er det noget der betød noget for mig.

At der kom et forslag om at mine fire veninder skulle foran mig ind i kirken var egentlig noget vi grinte af i starten. Det udviklede sig undervejs til kæmpe kjolekriser og tanker omkring hvorvidt det var en tåbelig idé med et brudefølge på otte personer.

- og endte ud i noget jeg ikke ville have været foruden ♥ 

Ken havde længe prøvet at få mig overtalt til at hilse på et lidt mere utraditionel måde når jeg kom op til ham.

Jeg havde hele tiden sagt nej, for alt i mig mener at man skal 'opføre sig pænt i kirken - meeeeen..

Da jeg så kom op og så ham stå der med sit kække smil og glimt i øjet var der bare noget i mig der alligevel ændrede mening - jeg knyttede hånden, rakte den frem mod Ken (og i et splitsekund fortrød jeg, vi havde jo ikke aftalt det så hvad hvis han ikke forstod hvad jeg ville) Ken knyttede hånden, stødte den mod min og 'pheeeeeew'..

Stemningen var hermed sat, ikke så formel, bare hyggelig og rar - lige i vores ånd.

Resten af vielsen var fantastisk - et par kiks ved alteret hvor vi hver især var meget ivrige for at knæle.

To gange ja -og et kys der blev taget lidt på forhånd :)

Overraskelse fra mig til Ken med en gammel kollega der sang Michael Bubles 'Everything'

- og vigtigst af en masse kærlighed  ♥ 

Bryllupsinvitationer

You are invited to witness the beginning of a lifelong lovestory

Jeg faldt over citatet under min bryllups-googling en gang i Januar måned, det stod lidt anderledes skrevet og til en anden kontekst. Jeg gemte det - jeg synes nemlig at det er SÅ rammende og perfekt til vores dag. For det er kærlighedens dag ♥ Det er ikke som sådan den dag vi  siger ja til hinanden og viser alle andre at vi har tænkt os at være sammen for evigt og altid. Vi er vilde med hinanden - på sådan en hverdagsagtig måde med to/fire børn - og jeg tror ikke at der er nogle der tvivler på at vi vil hinanden nu og i fremtiden. Altid, hvis fremtiden vil som vi vil (...for man kan jo altid filosofere over begrebet 'altid', men det behøver vi vidst ikke her)

Citatet fik lov at pryde forsiden af indbydelsen på en lille grøn cirkel af karton, sat fast i noget hvidt snor og suppleret af to fjer (fjerene er købt på ebay - kartonet og papir er tidligere nævnt i dette indlæg)

Indbydelsen er lavet som en 'mappe' hvor der når du åbner er en lomme med indstiks-papirer med de vigtigste info -og lidt bonus :) og på den anden side en lille invitationstekst.
Det er Ken der har valgt design. Jeg viste ham mange forskellige men han syntes bedst om denne - den er også fin men hvor har jeg dog bandet den lomme langt væk mange gange....

...in the making

Kjolen!

Jeg har tit spurgt Ken om hvordan han forestillede sig at min kjole så ud når vi en dag skulle giftes - både før og efter at brylluppet blev en realitet.
Han har aldrig ændret mening. Klassisk brudekjole med masser af fylde for neden.
Jeg var også selv, næsten helt sikker på hvordan min brudekjole skulle se ud - klassisk med masser af fylde for neden..
- og så endte jeg så med noget komplet andet 🙈😏
Jeg prøvede kjoler hos House of brides.
Hanne var rigtig god til at spore sig ind på den stil og stemning jeg ønskede.
Jeg prøvede først en som var super fin.
Så prøvede jeg nok 5-6 andre og til sidst prøvede jeg den første igen - og der stod jeg så og græd, som jeg havde læst om mange andre havde gjort, men ikke forestillet mig selv stå at gøre. Det var kjolen - intet af det jeg havde tænkt tanker om men alligevel bare SÅ rigtig
Nu er jeg klar til at blive gift 😄




-nå ja og Ken er forberedt på at det er meget anderledes end han har gået og forestillet sig.
Til det svarede han "Nå ja, men du køber tit tøj til mig hvor jeg har tænkt noget andet men så er det jo pænt på. Du bliver sikkert smuk" 😊

Frieri og hemmelighedskræmmeri

Mange af de som kender mig ved at jeg i mange år har sagt til Ken at nu måtte han da også ned på knæ (baggrund for bryllupsønsker og den stående joke må komme senderen).
Hvad er der er kommet af små hentydninger er ikke lidt - der er hængt små sedler i køkkenskabet - og lagt ved i madpakken, han er blevet tagget i frieri/bryllupsrelaterede fb opslag etc.
Flere har sagt at hvis jeg så gerne ville giftes så kunne jeg jo bare selv fri - eller aftale det med ham. Nej!
Eftersom at Ken ikke har ønsket bryllup -  faktisk indimellem lydt som om han ikke havde lyst, og for to år siden indrømmede at han var skide bange for gifte sig af frygt for at miste mig (dumme statistikker omkring skilsmisser havde vidst gjort ham 'overtroisk') - skulle det ikke trækkes ned over hovedet på ham.
(Nogle kunne tænke at denne stående joke har været et pres i sig selv - det er jeg nu overbevist om at den ikke har!)
For to år siden havde vi en lang snak - over et par dage, hvor han slutteligt spurgte om han måtte fri til mig en dag, på trods af at han havde brugt et par dage til at fortælle at han i bund og grund ikke ville giftes.
Han havde skiftet mening ❤

En blæsende dag i September (2015) skete så det jeg i flere år har 'efterspurgt'.
Ken friede! 
Et rigtigt frieri hvor han havde ringet til min far først, var nede på knæ og spurgte om jeg ville gifte mig med ham.
På alle måder et romantisk og kærligt frieri - med kiksede aspekter, tårer og en masse grin blev det lige præcis som jeg aldrig havde forestillet mig og aldrig glemmer.

Hvordan?
Ja det er en historie vi gemmer for os selv endnu - og hvorfor det? Jeg ved det ikke.
Jeg havde altid forestillet mig at det skulle være den helt store historie som skulle deles med alle, men lige nu er det vores hemmelighed.
Det er hans handlinger, hans ord og vores kærlighed - det behøver vi ikke dele med alle andre .... endnu ihvertfald ❤

Save the date ♥

Jeg skal til bryllup – MIT EGET BRYLLUP !

Det er helt vildt og meget surrealistisk at tænke på.. Godt nok har jeg haft fire måneder til at vænne mig til tanken før end vi delte med venner, familie og bekendte.. Men måske også grundet al hemmelighedskræmmeriet har det ikke virket så virkeligt før end vi her i Januar fik sat dato på, bestilt kirke og feststed..
Små 14. dage efter disse endelige beslutninger fik vi så sendt ’Save the date’ kort ud.
- og egentlig er det stadig meget uvirkeligt og vildt.. Selve bryllupstanken er ikke ny – jeg har de sidste ca. 7 år gået og joket med at han skulle fri.. Små hentydninger, sedler i madpakken, køkkenskabe osv.
Jeg ville selvfølgelig gerne giftes men mest af alt har det været sådan en stående joke om at han skulle fri.. Jeg har drømt om frieri, fælles efternavn og om at ’være gift’..
Jo jo jeg har da også googlet bryllups diy – bordpynt osv.’ men selve det at ’blive gift’, dén tanke har jeg ikke brugt så meget tid på ツ

                                  

’Save the date’ kortet er printet på genbrugspapir som danner grundlag for hele ’temaet’ omkring vores bryllup. Alt papir og karton er købt i en lille butik på Vesterbrogade - det er søde Sus der har nævnt den i dette indlæg, og det er så sandelig en hyggelig men spøjs butik J

Bryllupstemaet bliver rustikt med et touch af vintage – chick og en masse DIYs..

Mere om det senere – jeg har da 7 måneder og 8 dage endnu at dele i før det er DAGEN ♥