fredag den 18. marts 2016

Bryllupsinvitationer

You are invited to witness the beginning of a lifelong lovestory
Jeg faldt over citatet under min bryllups-googling en gang i Januar måned, det stod lidt anderledes skrevet og til en anden kontekst. Jeg gemte det - jeg synes nemlig at det er SÅ rammende og perfekt til vores dag. For det er kærlighedens dag ♥ Det er ikke som sådan den dag vi  siger ja til hinanden og viser alle andre at vi har tænkt os at være sammen for evigt og altid. Vi er vilde med hinanden - på sådan en hverdagsagtig måde med to/fire børn - og jeg tror ikke at der er nogle der tvivler på at vi vil hinanden nu og i fremtiden. Altid, hvis fremtiden vil som vi vil (...for man kan jo altid filosofere over begrebet 'altid', men det behøver vi vidst ikke her)

Citatet fik lov at pryde forsiden af indbydelsen på en lille grøn cirkel af karton, sat fast i noget hvidt snor og suppleret af to fjer (fjerene er købt på ebay - kartonet og papir er tidligere nævnt i dette indlæg)


Indbydelsen er lavet som en 'mappe' hvor der når du åbner er en lomme med indstiks-papirer med de vigtigste info -og lidt bonus :) og på den anden side en lille invitationstekst.
Det er Ken der har valgt design. Jeg viste ham mange forskellige men han syntes bedst om denne - den er også fin men hvor har jeg dog bandet den lomme langt væk mange gange....

...in the making



torsdag den 3. marts 2016

Kjolen!

Jeg har tit spurgt Ken om hvordan han forestillede sig at min kjole så ud når vi en dag skulle giftes - både før og efter at brylluppet blev en realitet.
Han har aldrig ændret mening. Klassisk brudekjole med masser af fylde for neden.
Jeg var også selv, næsten helt sikker på hvordan min brudekjole skulle se ud - klassisk med masser af fylde for neden..
- og så endte jeg så med noget komplet andet 🙈😏
Jeg prøvede kjoler hos House of brides.
Hanne var rigtig god til at spore sig ind på den stil og stemning jeg ønskede.
Jeg prøvede først en som var super fin.
Så prøvede jeg nok 5-6 andre og til sidst prøvede jeg den første igen - og der stod jeg så og græd, som jeg havde læst om mange andre havde gjort, men ikke forestillet mig selv stå at gøre. Det var kjolen - intet af det jeg havde tænkt tanker om men alligevel bare SÅ rigtig
Nu er jeg klar til at blive gift 😄




-nå ja og Ken er forberedt på at det er meget anderledes end han har gået og forestillet sig.
Til det svarede han "Nå ja, men du køber tit tøj til mig hvor jeg har tænkt noget andet men så er det jo pænt på. Du bliver sikkert smuk" 😊