Mange af de som kender mig ved at jeg i mange år har sagt til Ken at nu måtte han da også ned på knæ (baggrund for bryllupsønsker og den stående joke må komme senderen).
Hvad er der er kommet af små hentydninger er ikke lidt - der er hængt små sedler i køkkenskabet - og lagt ved i madpakken, han er blevet tagget i frieri/bryllupsrelaterede fb opslag etc.
Flere har sagt at hvis jeg så gerne ville giftes så kunne jeg jo bare selv fri - eller aftale det med ham. Nej!
Eftersom at Ken ikke har ønsket bryllup - faktisk indimellem lydt som om han ikke havde lyst, og for to år siden indrømmede at han var skide bange for gifte sig af frygt for at miste mig (dumme statistikker omkring skilsmisser havde vidst gjort ham 'overtroisk') - skulle det ikke trækkes ned over hovedet på ham.
(Nogle kunne tænke at denne stående joke har været et pres i sig selv - det er jeg nu overbevist om at den ikke har!)
For to år siden havde vi en lang snak - over et par dage, hvor han slutteligt spurgte om han måtte fri til mig en dag, på trods af at han havde brugt et par dage til at fortælle at han i bund og grund ikke ville giftes.
Han havde skiftet mening ❤
En blæsende dag i September (2015) skete så det jeg i flere år har 'efterspurgt'.
Ken friede!
Et rigtigt frieri hvor han havde ringet til min far først, var nede på knæ og spurgte om jeg ville gifte mig med ham.
På alle måder et romantisk og kærligt frieri - med kiksede aspekter, tårer og en masse grin blev det lige præcis som jeg aldrig havde forestillet mig og aldrig glemmer.
Hvordan?
Ja det er en historie vi gemmer for os selv endnu - og hvorfor det? Jeg ved det ikke.
Jeg havde altid forestillet mig at det skulle være den helt store historie som skulle deles med alle, men lige nu er det vores hemmelighed.
Det er hans handlinger, hans ord og vores kærlighed - det behøver vi ikke dele med alle andre .... endnu ihvertfald ❤
Ingen kommentarer:
Send en kommentar