mandag den 30. april 2012

DIY Fødselsdagskort

Du skal bruge:^ A3 karton til at folde til kort^ Karton til balloner og flagranke -i forskellige farver^ Saks
^ 3D tape

^ Limstift
^ Garn
^ Evt. noget at bruge som skabelon til balloner
 


Ballonerne på dette kort, er i tre forskellige størrelser som er sat på kortet hhv. med limstift og 3D tape.

Forsiden, med tre balloner og små hjerter


På bagsiden er der et lille stempel 'Homemade' -købt i Søstrene Grene

Ideen til det indvendige, er tyvstjålet her

søndag den 29. april 2012

Hjemmelavet 'tak' & pandekagedate

Min søster har et hyggeligt hus på landet med en fin lille have til - fra haven, bliver jeg tit forkælet med
de skønneste buketter.
Ovenfor, er et billede af en lille something, som tak :)
Og nedenunder, er et billede af de sidste fine blomster jeg har fået.




Idag, havde jeg langt om længe fået en aftale i hus med to skønne piger -nu er det også kun fire år siden, at vi aftalte at lave en lille get-together med pandekager og hyggesnak.
Emias hjælper med at lave pandekagedej.




Mmm :)

lørdag den 28. april 2012

Barnedåbs forberedelser

Lige for tiden er der ikke gang i de store kreative projekter herhjemme, men der er da blevet lavet lidt som I kan få lov at se de nærmeste par dage. Idag er der præcis en uge til Lucca's barnedåb, så I får lige et sneak-peak på bordpynten




Sommerfuglene skal ikke bruges alligevel. DIY er fundet her, men de er svære at folde ud af karton

torsdag den 26. april 2012

DIY bogstøtte

Du skal bruge:
^ Hult pap-bogstav, mit er købt i TIGER
^ Pynt -maling, papir, masking tape m.m
^ Fint salt
^ Tape
^ Hobbykniv
Skær et hul i bunden af bogstavet -eller dvs. en lille flap, som du kan lukke til igen bagefter.

Pynt bogstavet med maling, masking tape.
Fyld salt i hullet med en tragt.
Luk hullet i bunden og tape det til, sådan at salten selvfølgelig ikke ryger ud.

Det sidste billede er lånt her, hvor idéen også er tyvstjålet fra.



onsdag den 25. april 2012

Give-away

Jeg deltager i mange give-aways her i blogland, og har også vundet en enkelt :)
og nu fik jeg lyst til at lave en til jer.

Præmien Pipper Wallstickers fra Ferm Living.
Pipper består af 9 violette fugle i forskellige størrelser, som kan placeres præcist, hvor du vil
og i den rækkefølge du ønsker på væg, vindue eller spejl.


Reglerne er:
1 lod for fast læser + kommentar
3 lodder for fast læser, kommentar og link til min give-away i din sidebar (brug billedet herover),
eller del på facebook hvis du ingen blog har

søndag den 22. april 2012

Nyt liv i haven

 Søndagen er stået i familiens tegn, bortset fra en afstikker til loppemarked (uden den store gevinst, kun et par spejle og en bondegård til Emias) Tilgengæld, har vi holdt faster og farbrors fødselsdag og så har vi fået fugle
-undulater for at være helt præcis !
Naboen har haven fyldt med fugle, og han synes at ungerne skulle have en hver :)
Buret sættes op

For at alle er 'med', sætter Aske mad ind
og Emias' sætter mad ind
Rune sætter vand ind

Fuglerne puttes i buret


Her er familiens nye medlemmer så.
I rækkefølge - Rune's, Emias', Lucca's & Aske's

Nå ja -der skal da også være plads til alle de 'almindelige fugle' :)


lørdag den 21. april 2012

Svaghed #2



PAPIR..i alle størrelser, kvaliteter og former.
Billedspam af det der befinder sig i krea-rummet nu -i kælderen er der desuden flere ruller tapet fra Ferm Living, som jeg ikke lige har et formål med endnu



Små ruller papir
[Bl.a .Søstrene Grene, Rice, Blafre, Tigeren, Ferm Living]


Store ruller

Tapetprøver i A4 størrelse
Små ark papir
[Købt her]

Gavemærker & rester af papir samt pap

Lidt blandede ark fra Søstrene Grene




fredag den 20. april 2012

First step

Lig mærke til bambussengen -den har Emias, mine søstre og jeg sovet i, og min far har endda også ;)

Emias & Lucca deler værelse, og indtil videre er det kun Emias' del af værelset, som har fået lidt personlighed -det kan ses her. Egentlig, har frk. fin jo ikke rigtig brug for et værelse endnu og med det søvnmønster hun er ved at opbygge, så frygter jeg at hun skal sove inde ved os i flere år endnu :/ men jeg vil så gerne indrette hendes del også.. Heldigvis, er der loppemarked på søndag men igår kunne jeg altså ikke vente, så sengen kom på plads, lyskæden op og et par billeder blev fikset



Billedet er home-made, simpelt: Ikea ramme, gavepapir fra SG og fuglen er fra noget bordpynt
Nu jeg var igang med billedramme og papir, fiksede jeg lige et billede til min veninde igår da vi skule på 'date'.
Der var blandede meninger herhjemme, men modtageren, kunne heldigvis godt lide det (:

torsdag den 19. april 2012

DIY Barnevognskæde



Du skal bruge:
^ Garn, til at hækle snoren med
^ Træclips (kan købes her)
^ Pynt



Det er egentlig simpelt nok.
Du hækler snoren i ønsket tykkelse (og selvfølgelig den længde som passer til barnevognen),
pynt samt clips sys på -og bom, så har baby noget at kigge på :)



Så er det ellers bare ud at trille med barnevognen og vise baby's nye barnevognskæde frem :)

..OBS: Vær opmærksom på at der ikke er små dele, og prøv selv at hiv lidt i pynten, for at tjekke baby-sikkerheden

onsdag den 18. april 2012

Lyskæde af papirsballoner DIY


Du skal bruge:
^ Lyskæde^ Papir
^ Saks

Et stykke A4 papir foldes, så der fremkommer en kvadrat. Den overskydende stribe klippes af.

Fold også modsat.

Når du har foldet begge veje, fremstår folderne som et kryds.

Fold siderne ind mod midten
Når du figuren har denne form, gør du kanterne skarpe ved at køre en finger langs dem.
 
Fold siderne op mod den øverste spids. Alle fire sider foldes, to på hver side.

Nu skulle din figur gerne se sådanne ud.

Fold siderne ind mod midten så de mødes, men ikke lapper indover hinanden.
Alle fire sider foldes.

Figuren skal nu se sådan her ud.
 

 
Nu skal spidserne foldes ind i lommerne i siden. Der er fire spidser i alt, to på hver side.

Så nu skulle den gerne se nogenlunde sådan her ud.
 
Man kan lirke lidt i figuren, så der kommer et hul i den ene ende.
Puuuuuust.
 

Her er din ballon.


Med lidt forskelligt papir, samt en lyskæde med små dioder, har du nu en helt personlig lyskæde :)


Obs: Ballonerne kan også bruges som pynt på bordet ved fest, samlet i en krukke som pynt, som bordkort eller hvad fantasien lige er til :)